18. oktober 2016

Passionerede og kreative kokke søges

Hahnemanns Køkken søger passionerede og kreative kokke til vores kantineteams i Lyngby og København.

Hos Hahnemanns Køkken har vi passion for kvalitet. Maden skal være lavet fra bunden af og med kærlighed. Vi har fokus på dyrevelfærd, økologi og bæredygtighed og følger sæsonen nøje. Vi samarbejder så vidt muligt med lokale producenter såsom Frydenlund Frugtplantage og Skærtoft Mølle og køber kun bæredygtig fisk fra WWFs liste. Endeligt bager vi selv vores brød og kager.

Alle vores kantineordninger har vi tilpasset den enkelte virksomhed for at imødekomme netop deres behov, og lige nu mangler vi kokke i vores kantiner i København og Lyngby.

Om dig og jobbet

  • Du er faglært kok og elsker at arbejde med gode, ærlige råvarer.
  • Du sætter en ære i, at tingene udføres ordentligt og springer aldrig over, hvor gærdet er lavest.
  • Du kommer til at lave daglig frokost og forplejning til forskellige typer af møder og større arrangementer.
  • Der roteres i partierne jævnligt, og du har frie rammer til at udfolde din kreativitet og selvstændighed i samspil med køkkenchefen.

Vi søger kollegaer med teamspirit, faglighed og humor og tilbyder til gengæld gode og familievenlige arbejdsforhold med løn efter kvalifikationer.

Læs mere om Hahnemanns Køkkens kantiner her og »mød« køkkencheferne her.

Kan du se dig selv i ovenstående, så send CV med et vellignende billede og et par ord om dig selv til driftchef, Thomas Møller, via linket på denne side.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Til forsiden…