27. januar 2016

Mad, entreprenørskab og netværk på Parabere Forum

Hvordan løser man udfordringen med at bespise de samme mennesker hver dag og sørge for, at de ser frem til frokost samtidig med, at maden er velsmagende, varieret og sund? Og hvordan serverer man folk KÆRLIGHED på en tallerken hver dag? Det er blot nogle af de spørgsmål, som Trine besvarer, når hun holder foredrag på Parabere Forum 6.-7. marts i Bari, Italien.

Dette års Parabere Forum anerkender og fejrer bemærkelsesværdige iværksætteres inspirerende arbejde med at have skubbet grænserne og udfordret de etablerede normer inden for gastronomi. Trine deltager på forummet og taler om sin kærlighed til hverdagsmad, og om hvordan hun har skabt en forretning på den baggrund.

En voksende økologiske bevægelse
I løbet af de sidste 20 år har Trine ejet og drevet Hahnemanns Køkken og serveret frokost for tusindvis af mennesker hver dag. Da hun først gik ind i kantinebranchen var den virkelig trist, domineret af kvinder med lave lønninger uden uddannelse. Der var ikke nogen som helst prestige i faget eller i at bruge gode råvarer. Siden da har Trine været vidne til og taget del i den voksende økologiske bevægelse. Hun har hævet baren for kvalitet i kantinebranchen gennem arbejdet med at bespise de mange gæster i kantinerne hver dag. Gæster, der ikke har andet valg end at spise, hvad køkkenet serverer hver dag, året rundt.

Førende tænkere fra hele verden
Udover Trine taler flere andre førende tænkere og praktikere indenfor gastronomi, mad og ernæring. Blandt andre indisk madaktivist Dr. Vandana Shiva, amerikansk michelinkok Dominique Crenn og ejer af Knuthenlund Susanne Hovmand-Simonsen. Se programmet og den fulde liste over oplægsholdere her.

Parabere Forum arbejder for at styrke kvinders indflydelse i fødevaresektoren
Parabere Forum er en uafhængig, international platform der synliggør kvinders synspunkter og stemmer indenfor vigtige emner. Selv skriver de med egne ord, at forummet er forpligtet til at forbedre tilstanden af gastronomi, mad, ernæring og landbrug ved at engagere ledere på forskellige områder. Lige fra erhvervslivet over den akademiske verden og til politik og sociale spørgsmål. Ved at implementere kvinders erfaring og ekspertise på tværs af alle generationer og geografiske områder, tilbyder Parabere Forum praktiske diskussioner om, hvordan man kan overvinde barriererne og skabe nye horisonter og muligheder, både lokalt og globalt, såvel som går de i dybden og ind i innovative debatter om vigtige idéer.

Du kan stadig nå at kommer med. Hent din billet her, og følg med på Parabere Forums Facebook og Twitter.

Til forsiden…