Microsofts kantine
Mad med accent
Tekst og foto: Dorthe Plechinger.
Det er næsten idyl i Morten Korch-klassen, og virksomheden har da også adresse på Frydenlunds Allé: Microsoft Development Center i Vedbæk ligger visse steder helt gemt bag høje træer og tætte grønne blade, og fuglene synger lige op i den blå himmel, så ikke et øje er tørt. Det er dansk forår, når det er bedst! Men indenfor tales der mest på engelsk med østeuropæiske, amerikanske, indiske, kinesiske og sydeuropæiske accenter. Faktisk er her ansat omkring 40 nationaliteter, hvoraf den ene – danskerne – kun udgør en tredjedel af de 525 ansatte.
Hvad er værdien af en kantine som den her? Paul Chapman henviser til et bord ved vinduet i kantinens ene side – det såkaldte »Meet new collegues«-bord. Her kan man sidde, hvis man er alene, eller hvis man gerne vil tale med nye og andre kolleger, og, som han tilføjer: »stort set alle i huset spiser her. Det betyder noget socialt«.
Det stiller selvfølgelig krav til kantineledelsen, der holder til i en selvstændig bygning med køkken, kantine og møderum, både f.eks. at mætte muslimer, der ikke spiser svinekød, indere, som frabeder sig oksekød og vegetarer, der slet intet kød vil have. Samtidig er der stor udskiftning, da mange af de ansatte på Microsoft er på udveksling på mellem ½ og 1 år. Så rejser de, og nye fra hele verden kommer til.
Men køkkencheferne Dorte Hall og Henning Lorentzen ser det som en daglig udfordring at »ryste posen« og få menuerne til at hænge sammen for de ansatte såvel som de mange gæster:
»Det er næsten nemmere at lave mad, når vi har lov til at ramme så bredt i forhold til det multi-kulturelle publikum, vi har her«, siger Henning Lorentzen, der er uddannet kok med en fortid på bl.a. Skovshoved Hotel, Søllerød Kro og Havreholm Slot, men som nu i 14 år har arbejdet på stedet, der tre gange er kåret til Danmarks bedste it-arbejdsplads – senest i maj i år – og bl.a. har tilknyttet sundheds- og kostguruen Chris Macdonald.
»Jeg ville ikke have været her i så mange år, hvis det ikke var så frit og kreativt, hvor vi selv får lov til at finde ud af, hvad vi vil lave. Der er ingen direktiver fra Microsofts side – det er op til os selv«.
Fast makker igennem de 14 år, Dorte Hall, som er uddannet kok på Restaurant Alsace, har arbejdet som smørrebrødsjomfru på Strandmøllekroen og som kok på Les Etoiles et Un Rose m.m., siger:
»Ledelsen har tiltroen til, at vi kan lave det bedste. Og det er jeg stolt over. Vi får meget ros og har fået mange omvendt til at spise sundt. De ansatte her er næsten med på den værste og værdsætter sjove ting«.
De to har en naturlig arbejdsdeling: Dorte står for administrationen og den daglige kontakt til Microsoft, mens Henning styrer køkkenet. Men de er sammen om at planlægge menuen, der løbende sendes ud på Microsofts intranet på det såkaldte Infopoint:
»Og det er helt klart den mest læste side!«, siger Dorte ikke uden en vis stolthed. At en kantine med god mad er vigtig for alle parter på en arbejdsplads, er hun ikke i tvivl om:
»Folk stiller også større og større krav til deres kantiner. Det er kanonvigtigt for Microsoft at kunne sige, at de har en god kantine, når der skal ansættes nye. Og folk, der får god mad, giver ekstra til en virksomhed…«.
Grundpillen i køkkenet er salater. Men derudover spænder maden meget bredt, så alle så vidt muligt tilgodeses. Og virksomheden gør meget ud af at forklare de udenlandske ansatte om de danske traditioner som f.eks. påske, hvilke traditioner, der er forbundet med helligdagene, og hvordan påsken fejres. Dorte og Henning bakker så op ved at lave en påskefrokost på buffeten. Det samme gælder for julen, og det har været et lidt sejt træk at forklare traditionen med mandlen i risalamanden, men det lykkedes sidste år, »i hvert fald var flere af mandelgaverne væk«, siger Dorte. Og ingen tvivl om, at også julefrokosten var en megasucces, som Dorte har fået mange tilbagemeldinger på:
»Folk vil vide, hvornår den kommer næste gang, så de kan planlægge ferie efter det«.
Hvordan holder I fast i det nordiske køkken, som også er Hahnemanns koncept?
»Nogle af de ansatte her har svært ved at forstå, hvorfor det er så vigtigt for os at bruge frugt og grønt fra sæsonen, hvorfor vi forsøger at være så økologiske som muligt og har kontakten til de små producenter – eller hvorfor vi koncentrerer os så meget om salat. Og der har vi nok ikke været gode til at kommunikere ud«, erkender Henning Lorentzen: »Vi fik gode tilbagemeldinger på den nye kantineundersøgelse, men de ansatte mente ikke, at vi var synlige nok«.
Lige som frokosten altid er forskellig, er også de daglige køkkengrupper det. Dels bliver kantinepersonalet hele tiden sat sammen på nye måder, så alle med tiden kommer til at lave det samme med nye kolleger, dels er der rimeligt frit spil mht. at udføre retterne. Det vil f.eks. sige, at en rejesalat ikke er den samme fra gang til gang, fordi det ikke er den samme person, der laver den efter samme opskrift – og »dermed får de ansatte i Microsoft nye smagsoplevelser dagligt«, siger Dorte.
Microsoft har en overordnet sundhedspolitik og har bl.a. tilknyttet Chris Macdonald, sundheds- og kostguru, der holder foredrag om, hvordan man lever et sundt liv. Og hans råd falder helt i tråd med Hahnemanns koncept for maden. Det betyder, at de ansatte får lærdommen af Macdonald – om kulhydrater, kalorier og sammensætningen af mad – mens Henning og Dorte praktiserer den sunde mad, som han er fortaler for. Bl.a. fortalte han en af gangene om alle broccoliens velsignelser, og fadet med broccoli i kantinen var bagefter ryddet! I det hele taget er det vigtigt for de ansatte i køkkenet at lave en buffet, der indeholder de rigtige ting, så folk også har reel mulighed for at leve sundt og tabe sig, selv om de spiser godt.
Dorte og Henning gør også meget ud af at fortælle på Infopoint, hvorfor de ansatte roligt kan spise mad med den sunde olie, de bruger i kantinen, og at der bliver brugt cheasy fraiche i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Og helt konkret bliver det markeret med et rødt eller gult flag på retten, hvis der er brugt mayonnaise eller piskefløde. F.eks. i flødekartofler. Men, som Henning siger med et skævt smil, så »tager 80 procent alligevel den røde, og der er jo heller ingen, der siger, hvor meget af det, man skal spise«.