Økologi og bæredygtighed

Miljøansvarlighed skal være repræsenteret på vores tallerkener hver dag. Det er Hahnemanns Køkkens politik for bæredygtighed. En af de store opgaver i fremtiden er, at vi bevarer og styrker mangfoldigheden i vores natur. Som spisende mennesker kan vi være med til sikre biodiversitet.

Der kræves noget ekstra af køkkencheferne i Hahnemanns Køkken, når de skal købe ind direkte hos små leverandører. Det er en uendelig proces at optimere vores forretning, så den arbejder med bæredygtige mål inden for den økonomiske ramme, der er. Det er arbejde, vi tager meget alvorligt, og som er en del af vores hverdag.

Hahnemanns Køkken har ikke foretaget certificering af vores kantiner med økologimærker. Vi har valgt ikke at gøre det, fordi vi helst vil holde et bredt perspektiv på bæredygtighed. Økologi er en del af et bæredygtig landbrug, og i køkkenerne bruger vi økologi, men ikke alle gode fødevarer er økologiske. Hahnemanns Køkken producerer et mangfoldigt udbud af mad, hvor økologi er en vigtig del af den måde, vi driver vores forretning på.

Til forsiden…