Job hos Hahnemann

Vil du arbejde sammen med os?

Vi søger lige nu nye kokkekolleger til vores kantiner i Lyngby og København. Læs mere her.

Vores mission er Mennesker samlet omkring vores spiseborde til hele, sunde måltider, fordybet i vigtige samtaler.

Vi tror på at kantinen er vigtig for virksomheden på grund af maden og fordi den er mødested for hele virksomheden.

Det vigtigste for maden i Hahnemanns Køkken er Trine Hahnemanns hverdagsmad, som du måske er stødt på i TV eller i en af hendes bøger, kombineret med køkkenchefernes eget Madmanifest

Vi laver naturligvis ikke mad efter opskrifter! I vores kantiner bliver visionerne ført ud i livet af professionelle madmennesker, der selv lægger deres kreativitet og inspiration i maden.

Du må gerne være en madsnob, og du skal have meninger om kvalitet og tilberedning, for vores mad er gastronomi OG hverdagsmad på samme tid. Det er vigtigt at du ønsker at dele ud, og at du evner at lave mad der gør frokosten til et højdepunkt på dagen og kantinen til hjertet i huset.

Uddannelse?

Vi tror på at alle Hahnemanns Køkkens ansatte skal have mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt. En af de ting der kan bidrage til dette er den uddannelse som vi kan tilbyde fra »kontoret«. Det er ikke let at finde plads og tid til at holde de kurser vi gerne vil og vi har en del vej endnu før det er lykkedes at holde de 3–5 samlende kurser som vi mener, er nødvendige for at forbedre vores niveau og for at danne netværk mellem de forskellige kantiner. Men vi arbejder på sagen!

Arbejdsform:

Vores kantiner, store som små, har rotationen på de forskellige partier, typisk på ugebasis. Der er ofte travlt, ikke fordi vores bemanding er for lav, men fordi du og dine kollegaer bruger den tid der er til rådighed for at skabe resultater.

Vi beder ikke om fleksibilitet, for vores erfaring er, at når du er glad for det du laver og har kontrol over det, så kommer resten af sig selv.

Kvalifikationer etc.:

Der er 75% kokke og køkkenledere i vores kantiner. Herudover er vi mødemedarbejdere og opvaskere. Aldersmæssigt spænder vi fra 19 til 58 år og er lige mange kvinder og mænd.

Hvis du vil vide mere, så ring til Trine Hahnemann på 26206208 eller skriv en ansøgning til job i Hahnemanns Køkken

Til forsiden…