Denne opskrift er udviklet af Trine Hahnemann. Læs mange flere opskrifter i Trines kogebøger.
4 personer
Hjemmelavet roulade smager lige så fantastisk, som køberoulade smager dårligt. Hvis man har en basisopskrift, kan man jo lave lige det fyld, man har lyst til. En roulade kan serveres som eftermiddagskage og som del af en dessert med is og frugt til. Nu er det efterår, og derfor har jeg lavet en enkel creme med æbler og hasselnødder. Den kan laves få timer, inden den skal serveres, men den kan også laves dagen før.
Dej:
Creme:
Rør sukker og smør blødt. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt efter hver gang. Bland bagepulver og mel, vend det i dejen sammen med fløden. Fordel dejen ud på en bageplade med bagepapir og bag ved 225 grader i 6 til 8 minutter. Når den er færdig sættes den til afkøling på en bagerist, og der lægges et fugtigt klæde henover. Lad bagepapiret sidde, indtil det er kølet af.
Skær æblerne i små tern, hak nødderne fint og pisk flødeskum. Sigt flormelis ned i flødeskummen og vend de hakkede æbler og hasselnødder i.
Fordel æblecremen hen over rouladebunden, løsn bagepapiret lidt efter lidt og rul forsigtigt til rouladen er helt rullet, lad den hvile i en ½ time, så den lige kan sætte sig. Inden den serveres drysses der med flormelis.