Humus med grøntsager

Denne opskrift er udviklet af Trine Hahnemann. Læs mange flere opskrifter i Trines kogebøger.

4 personer

Kikærter bliver spist i mange forskellige køkkener verden over, men de indgår særligt i det Mellemøstlige køkken. Humus, som blandt andet bliver lavet på kikærter er meget sundt og rig på proteiner.

Humus kan spises både som aftensmad med masser af grønt og brød til. Den kan spises som snack, forret eller frokost. Humus er også rigtig godt i en sandwich og på et stykke rugbrød med agurk på. Jeg har haft stor succes med at servere det for mine børn, siden de var små. Jeg tror, at det der særligt tiltalte dem var, at det blev serveret på et fad, som vi så sammen sad og spiste af. Det var anderledes og spændende.

Hummus

  • 500 g kikærter
  • 4 dl vand
  • 3 spsk. tahin
  • ½ dl olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 3 tsk. spidskommen
  • 4 spsk. citronsaft
  • Salt og peber

Grønsager

  • 1 bdt. asparges
  • 1 agurk
  • 2 hoveder julesalat

Myntete

  • 1 stilk frisk mynte
  • 2 spsk. rørsukker

Sæt kikærter i blød aftenen før, kog dem næste dag i 1 time. Kom kikærter i en blender, med kikærtevand, hvidløg, tahin, olivenolie, spidskommen, citronsaft, salt og peber.

Blend til det er en lind pasta, smag til med salt og peber og eventuelt lidt mere citronsaft.

Skyl agurk og skær i stave, skræl gulerødder og skær i stave, skær det nederste af asparges og skyl dem i koldt vand.

Skyl mynteblade og pres dem lidt, kom dem i en kande og hæld ¾ liter kogende vand på, tilsæt rørsukker, og rør rundt.

Server grøntsagerne med humus, og hertil et dejligt glas forfriskende myntete.

Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter

Til forsiden…