Kanelsnegle

Denne opskrift er udviklet af Trine Hahnemann. Læs mange flere opskrifter i Trines kogebøger.

30 stk.

Da jeg fik børn drømte jeg om jeg skulle være hjemme om eftermiddagene når de kom hjem fra skole. Der skulle jeg stå klar med hjemmebag i bedste Morten Korch-stil. Sådan blev det ikke, virkeligheden kalder jo. Der er jo også en karriere der skal passes og tusind andre spændende ting som frister her i livet. Men det er da alligevel blevet til et par eftermiddage i løbet af årerne, og det er ikke så længe siden jeg tog hjem for at bage og så overraske dem når de kom hjem fra skole. Jeg skyndte mig hjem rigtig glad, og gik i gang, jeg bagte de her favorit snegle og lavede te, tændte stearinlys, og der sad jeg så fuldstændig klar og ventede og ventede, men mine børn kom ikke hjem fra skole den dag, de havde travlt med deres liv. Men sneglende smagte stadig godt.

  • 3 dl mælk
  • 50 gram gær
  • 250 gram smør
  • 600 gram hvedemel
  • ekstra mel til æltning
  • 50 gram sukker
  • teske salt
  • 1 æg til pensling, sammenpisket

Kanelfyld

  • 250 gram smør
  • 3 teske kanel
  • 6 spsk. sukker

Lun mælk til den er lunken og rør gæren ud i, bland mel, sukker og salt i en skål, smuld smørret i med hænderne, til det har en savsmuld lignede konsistens, tilsæt den lunkne mælk og rør dejen godt sammen.

Tag dejen ud på bordet og ælt den godt igennem, den er lidt klistret, men det kan sagtnes lade sig gøre hvis man har lidt mel ved hånden. Når den er smidig og glat stiles den til hævning i en skål, et lunt sted med et klæde over i 30 minutter.

Mens dejen hæver laves kanelfyldet, smørret røres blødt med kanel og sukker, det er vigtigt at den røres godt igennem, så der ikke er rene smør klumper i, derefter stilles det ved stue temperatur til det skal bruges.

Efter dejen har hævet, drysses mel på køkkenbordet og dejen rulles ud til den er en cm i tykkelsen og 30 cm i bredden og 60 til 70 cm i længden. Fordel nu kanelfyldet ud på dejen og sørg for det kommer helt ud til kanten, sådan at når man ruller dejen er der fyld i hele sneglen. Rul nu dejen samme på den lange led, så der ender med at være en lang pølse, skær nu snegle ud 1 cm i tykkelsen og læg dem på bagepapir på bageplader, der skal være et par centimeter afstand imellem ellers bager de sammen. Sneglene efterhæver i 20 minutter på bagepladerne under et klæde, derefter pensles de med æg inden de bages i ovnen.

De bages 15 til 20 minutter ved 200 grader, når de er færdige skal de køle lidt af på en bagerist inden de spises.

De smager bedst den samme dag, men kan uden problemer lunes let dagene efter og så er de som friskbagte.

Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter

Til forsiden…