Råvarer i sæson

Frokost
Frokost i Hahnemanns Køkken tilstræber variation gennem året fremfor et stort udbud hver dag. Hahnemanns Køkken er dannet på baggrund af ønsket om et alternativ til den danske salatbar. Det er Trine Hahnemanns helt store passion. Frokosten hos os består af færdigmiksede, veltillavede, sprøde, smagfulde og sunde salater lavet af sæsonens bedste råvarer. Kulhydrat vil indgå i mindst en salat. Dertil vil der være 1 grøn salat samt et mindre udbud af grønsags sticks.

Varmt og koldt
Vi arbejder kun med frilandsgrisekød, økologisk kød, fritgående kylling og god kvalitet dansk okse og lammekød. Vi har klare holdninger til dyrevelfærd, trivsel og bæredygtig udvikling indenfor kødproduktion. Hvis der er budget til de dyrere kødstykker, er det fint, men vi arbejder også meget med at bruge alt fra dyrene. Fisk servere vi mest som lokale fisk og kun fisk fra WWFs liste. Vi følger sæsonen nøje. Al fisk bliver leveret den morgen, det serveres – med mindre det skal saltes eller forberedes på en anden vis. Vi servere sild fra Christians Ø pigens sild samt røgede produkter fra Fisketorvet. Vi ryger også selv fisk i køkkenerne. Desuden laver vi varme vegetarretter og i vinterhalvåret mange supper, da suppe er en vigtige måde at bruge alle grønsagsresterne på.

Brød
Hahnemann Køkkens hjerte banker for brød. Vi elsker at bage brød og arbejder tæt sammen med Skærtoft Mølle og Aurion og bruger kun mel af den bedste kvalitet. Vi kan garantere noget af Københavns bedste brød, og i de fleste af vores kantiner sælger vi også brød til vores kunder.

Frugt
Vi køber frugt fra vores grønthandler, men i æble-pære sæsonen har vi en aftale med Frydenlund frugtplantage om at levere æbler og pærer direkte til alle vores kantiner. Det er ikke økologisk frugt, men gode danske varer produceret med nærhed og kvalitet for øje.

Kage
Vi bager et udvalg af kager fra tørkage, skærekager og lagkage. Også her følger vi sæsonen for bær og frugt.

Til forsiden…