Økologi og bæredygtighed.

Fremtid med økologi

Vi har valgt at arbejde med økologi som en proces. Det betyder at vi i vid udstrækning bruger økologiske rodfrugter og grove grønsager, herunder kartofler, og mælk som er økologisk, og vi er begyndt på mel og kornprodukter. Vi kalder det basisøkologi og tager et stykke af gangen. En af begrænsningerne i vores brug af økologi er, at vi, om ikke så længe, er nødt til at hente flere penge hos jer som kunder hvis vi skal over 40–50%.

Vores samarbejdspartner omkring økologisk grønt og frugt er Årstiderne Engros. Samarbejdet er startet op i slutning af 2009 og vi venter os en del af samarbejde i fremtiden.

Bæredygtighed

Er lidt vanskeligere da fødevarebranchen per definition er transport- og emballage tung, dyrkningen belaster naturen (ja, også den økologiske) og tilberedningen er energitung.

Men der er muligheder hvis man vælger frilandsgrønsager fra sit nærområde, kød fra græssende dyr og fravælger varer man ved er fløjet ind eller kørt hertil over lange afstande.

Se vores indkøbspolitik som er et skridt på vejen.

Desuden kan man vælge køle-, rengørings-, ventilationssystemer og ovne der udnytter ressourcerne bedre. Uddannelse af personale og udvælgelse af leverandører er det der giver de bedste resultater for det er evnen til at vurdere hvert enkelt produkt som er vigtig, når vi taler bæredygtighed.

Spisevaner

Ved at omlægge vores kost kan vi slå flere fluer med et smæk:
Drik mindre mælk og spis mindre kød, vælg sæson grønsager, kog mere og ovnsteg mindre.

Vælg produkter der har mindre emballage, hvilket typisk er hele råvarer, har kortere transportvej og lavere forarbejdningsgrad.

Alle disse ting giver en sundere kost med flere fibre og med større gennemskuelighed, og hvis vi oven i købet begynder at spise lidt mindre og bruge vores rester bedre, er der mulighed for betydelige besparelser, både i kroner, i CO2 og metan.

Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter

Til forsiden…