Vi skal kunne stole på maden
Bliver vi i virkeligheden fattigere ernæringsmæssigt, når vi forsøger at berige fødevarerne på kunstig måde? Og går alt for meget tabt undervejs, som vi ikke ved nok om, hvis vi bare kaster os ud i det? Det ved vi ikke – endnu.
Derfor mener vi, at man skal være forsigtige med at tage nye »menneskeskabte« fødevarer til sig, før vi ved nok om konsekvenserne.
I Børsens tillæg FødevareSundhed den 13. november 2008 omtales kemikoncernen BASF’s banebrydende nyskabelse: Her har man skabt vegetabilske olietyper med »fiske-egenskaber« – dvs. et højt indhold af Omega3-fedtsyre – ved at splejse gener fra alger ind i olieproducerende planter.
Det lyder umiddelbart godt og perspektivrigt. De berigede fedtstoffer kan nemlig bruges til at fodre fisk, der måske ikke har så højt et naturligt indhold af Omega3-fedtsyrer, fordi de er opdrættede, og dermed kan langt flere af os blive sunde og mætte…
Men for os at se, åbner det for en masse spørgsmål, når vi griber ind i så komplicerede sammenhænge som fødekæderne – eller rettere fødefelterne – er, som vi endnu ikke kender svarene på: For er det kun Omega3 fedtsyrer, som en rovfisk savner, når den spiser soyabaseret foder? Hvad med proteiner, vitaminer og sporstoffer? Og hvad sker der, hvis vi blindt stoler på, at vi får den samme ernæring i de opdrættede fisk, som vi plejer at få i de »vilde« og naturlige? Er der nogen egenskaber, der går tabt, som betyder voldsomt meget for vores sundhed, og som vi ikke ved nok om endnu?
Vi vil nødig kaldes teknologiforskrækkede, men vi advarer mod, at vi bare kaster os ud i noget, som vi ikke kender konsekvenserne af endnu ernæringsmæssigt. Derfor anbefaler vi, at man generelt følger Michael Pollans råd om, at vi kun spiser ting som vores oldemor ville genkende som mad:
Ved at bruge »gammeldags« simple og hele fødevarer, som er lette at gennemskue, hvor virkningerne er kendte, ved vi, hvad vi får i munden, maven og kroppen. Lad os holde fast ved den grundregel, indtil vi får klare svar på virkningerne af de mere »kunstigt« skabte fødevarer. Vi skal kunne stole på vores mad.