Lette morgenboller


LETTE MORGENBOLLER MED HVEDE FRA PER GRUPE

Til 14-16 boller

 

10 g gær

7 dl koldt vand

500 g hvedemel 1, Kornby Mølle

300 g hvedemel 3, Kornby Mølle

1 g flagesalt

 

DAG 1

Opløs gæren i vandet, tilsæt begge slags mel og rør det godt sammen, tilsæt nu salt. Ælt dejen grundigt i ca. 10 minutter, gerne i røremaskine. Dæk skålen til, og sæt den i køleskabet natten over.

DAG 2

Forvarm ovnen til 230 grader.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den let. Del dejen i 14-16 klumper, form dem til boller, og sæt dem på bageplader beklædt med bagepapir. Spray koldt vand i ovnen for at skabe damp, og bag derefter bollerne i 10 minutter. Sænk varmen til 200 grader, og bag i yderligere 10-15 minutter. Lad bollerne køle af på en bagerist.